Inspiration: Sådan vælger du kjole til julefrokosten

Få inspiration til hvilken kjole, du skal vælge til julefrokosten. Med de rigtige accessories behøver du kun én af slagsen.

Det er blevet den tid på året igen, hvor du samles i festlige lag og hygger med familie og venner. Julemåneden byder på mange festlige begivenheder, og det kræver naturligvis en fin og eksklusiv kjole.

December er den mørkeste måned på året – det er koldt udenfor, og vi putter os mere under dynerne og bliver indendøre. Men lige så kold og mørk, som måneden er, lige så meget varme, hygge og glade stunder byder den velkommen. 

En af vores største traditioner i Danmark er at afholde sjove og festlige julefrokoster, hvor man samles om en masse god mad, hygger, snakker og måske drikker en smule for meget alkohol. 

Dit valg af kjole afhænger af, hvem du skal til julefrokost med

Til en julefrokost vil du selvfølgelig gerne se godt ud og være flot og trendy i tøjet, hvad end det er en julefrokost med arbejdet, veninderne eller familien. Med den perfekte kjole vil du også kunne bruge den igen og igen. 

Modetendenserne inden for kjoler emmer af fest, hvilket passer perfekt til både en julefrokost, selve juleaften og nytårsaften, hvor der skal poppes champagne. Find en champagnekøler her. Måneden er i forvejen dyr, så det kan være, du er heldig at finde én, der kan passe til samtlige begivenheder.

Skal du til en firmajulefrokost, vil du dog nok gerne være pænt og præsentabelt klædt på. Det samme kan gøre sig gældende ved en julefrokost med familien. Skal du derimod til en mere uformel julefrokost med venner og veninder, kan du skeje lidt mere ud og vælge en mere ekstravagant kjole.

 4 typer kjoler til julefrokosten

Med den rette kjole vil du komme til at føle dig godt tilpas og føle velvære, hvilket er en vigtig ting for de fleste kvinder. Ved at føle dig godt tilpas med, hvordan du ser ud, kommer du også til at udstråle større selvtillid og få mere energi til at være deltagende i begivenheden.

Herunder finder du inspiration til årets julefrokost-kjole. Du vil med stor sandsynlighed kunne finde en, der matcher dig og din unikke stil, så din udstråling og fremtoning står helt skarpt. Så kan festlighederne bare begynde! 

#1: Dén, der emmer af fest og ekstravagance

Kendra fra Minus.dk er en feminin og smuk kjole, der skiller sig ud ved at være i stribet velour. Foto: Minus.dk

Tendenserne i år emmer af fest, farver, print og palietter. Det må gerne være lidt vildt og eksklusivt. Er du typen, der godt kan lide at skille dig lidt ud, tage nogle chancer og være frontløber på det eksklusive og ekstravagante, kan du med stor fordel hoppe i sådan en type kjole.

Du vil med sikkerhed blive bemærket for dit glamourøse og stilbevidste look, der med en dramatisk kjole, som eksempelvis er lavet i silke, er orange og med palietter, vil fuldende dit udtryk til fulde.

Langt mindre kan dog også sagtens gøre det. Vi har fundet Kendra Dress fra Minus.dk, der skiller sig ud ved at lave i stribet velour. En afdæmpet, men alligevel glamourøs kjole, der helt sikkert vil vække opmærksomhed. Dertil kan du altid pynte outfittet med et par fede støvler og nogle klassiske, enkle accessories. 

Denne type kjole egner sig rigtig godt til den mere uformelle julefrokost i venners lag, men du kan altid nedtone den ved at gøre hele dit outfit enklere, så den også passer til en julefrokost med familien. 


#2: Den søde og enkle kjole til julefrokosten

Beatrice fra Soft Rebels er en sød kjole, der er både feminin og simpel. Foto: Soft Rebels

Er du mere til det simple og søde look, hvor du ikke tager for mange chancer og skejer ud med vilde farver, mønstrer og glimmer, kan du vælge et mere feminint og sødt look med en fin, ensfarvet kjole uden for mange detaljer.

En simpel, sød kjole der går ind i taljen kan være et rigtigt godt valg. Den passer til de fleste begivenheder og kan bruges igen og igen – endda også til hverdag. Du kan altid pifte den op eller nedtone den efter humør. Egner sig perfekt til en julefrokost, der byder på en anelse for mange drinks. Se opskrifter på Drinksopskrift.dk.


#3: Den elegante kjole til julefrokosten

En elegant og stilfuld kjole, der passer perfekt til julefrokosten, hvor du skal være præsentabel. Foto: Soft Rebels

Nu, hvor du skal til en julefrokost, tænker du måske at den gerne må få lidt ekstra på tøj-fronten, men uden at det bliver alt for meget. Det må gerne være stilfuldt og elegant, så du er præsentabel og fin og se på. 

Her er den elegante type kjole et sikkert hit til julefrokosten, såvel som til nytårsaften eller andre festlige begivenheder efter julemåneden. Med en lang, elegant kjole som har et fint print og måske nogle enkelte flæser, vil du se brandgodt ud. 

Denne type kjole kan også anvendes til langt de fleste typer arrangementer. Du kan vælge at give dit look et ekstra touch, ved at iføre dig et par høje stiletter eller omvendt simplificere dit look ved at tage et par støvletter på til kjolen. 


#4: Den klassiske kjole til julefroksten

Ira-kjole fra den danske webshop Minus.dk er i grøn, der matcher julens farver perfekt. Foto: Minus.dk

Du kan også vælge at gå den klassiske vej og finde en rød eller grøn kjole frem til julefrokosten. Det er en vaskeægte klassiker – og heldigt nok, så er både rød og grøn også meget moderne lige nu. Med en kjole i disse farver til julefrokosten går du altså ikke helt galt i byen. 

Den røde eller grønne, klassiske kjole kan derfor med stor fordel og i alt enkelthed anvendes til alle typer julefrokoster, år efter år. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Læs mere

Tips til at vælge det bedste træningstøj og de bedste sko til kvinder

Det kan det gøre en stor forskel, hvad du har på, når du træner. Det rigtige tøj kan hjælpe dig med at holde dig komfortabel og fokuseret under din træning, mens det forkerte tøj kan være distraherende og ubehageligt. I denne artikel tager vi et kig på, hvordan du vælger funktionelt dametøj til træningsudstyr, herunder komfortable træningstoppe, sports-bh’er, tights med lomme og sko.
Læs mere