Det er sommer, solen skinner og du har fri til at være sammen med dine venner. Der sker så mange fede ting om sommeren, men det gode vejr og de gode tider kan desværre give komplikationer for din hud. Det er nemlig ofte når vi hænger ud med venner og familie at vi kommer til at slacke på de gode vaner. Måske er der andre i selskabet der har andre kostvaner end dig, eller måske giver hyggen lige lyst til en ekstra drink eller snack.
Det skal der også være plads til, din hud har det bare bedst med hvis du kan finde en god balance. I denne artikel får du et par råd til hvordan du bedst passer på din hud, samtidig med at du får en sjov og aktiv sommer.
Sol
Selvom at solens skønne D-vitaminer er sunde til dig, kan sommerens sol og varme også være hård for din hud. For lang tid i solen uden beskyttelse kan være farligt for din hud. Derfor er det vigtigt at bruge en god solcreme. Problemet med solcreme er, at det ikke kun er solen der tørrer din hud. Hvis du for eksempel bader i havet, kan saltvandet tørre dit ansigt ud, og det kan være svært for din hud at optage en fugtighedscreme, hvis du lige har smurt den ind i solcreme.
Til det findes der en ansigtscreme med spf, der plejer dit ansigt, og beskytter det mod solen på samme tid. Spf er en forkortelse for Sun Protection Factor, hvilket vi i Danmark ofte refererer til som solcremens faktor. Ansigtscremen fra Rudolph Care sikrer dit ansigt mod solens UVA- og UVB stråler, samtidig med at den beskytter, beroliger og fugter huden. På denne måde kan du beskytte din hud mod alle sommerens udfordringer på samme tid, med ét produkt.
Gode rutiner
Hudpleje og sundhed generelt fungerer bedst hvis du kan skabe nogle gode vaner og rutiner. Det er derfor at vi nemt kan få bumser og uren hud i weekenden, når vi ofte ændrer på søvnrytme, søvnmængde, kost og måske også mængden af træning.
Når du kontinuerligt passer på din hud, og ikke har store skift i din kost og sundhed, har din krop det bedst. Det er derfor bedst hvis du husker at bruge dine hudplejeprodukter hver aften, at fjerne makeup hvis du bruger det og holder så godt øje med din kost og søvn som muligt hver dag.
Det kan godt være svært, især i sommerferien hvor mange ikke har faste rutiner, og mange laver spontane planer. Men hvis du kan, vil du hjælpe din krop en del.